Lærervejledning til Billebøgerne 

 

Den første læsning

af pædagogisk konsulent Lis Pøhler

 

 

 

Billebøgerne er målrettet  skolens yngste elever. Målgruppen er de 6-9-årige, som skal til at lære sig at læse. Bøgerne er skrevet i et let tilgængeligt sprog. Indholdet tager udgangspunkt i de 6-9-åriges verden. Nogle gange i den konkrete verden, andre gange i deres fantasiverden. Bøgerne er rigt illustreret, således at billederne kan understøtte læseforståelsen. Til alle bøger er udarbejdet opgaver, som hjælper eleven til at uddybe forståelsen af det læste.

 

I klassesæt kan Billebøgerne anvendes til fælles læsning i hele klassen, men bøgerne kan naturligvis også bruges til selvstændig læsning både i forbindelse med læsekurser for hele klassen og i den særligt tilrettelagte undervisning. 

 

 

 

Indhold 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan får man godt begyndt?

De elever, som oplever succes i den første læse- og skriveundervisning, vil alt andet lige have større chancer for at opleve succes i den videre skolegang. Det er derfor væsentligt, at den første læse- og skriveundervisning giver mulighed for succesoplevelser for alle elever. Det gælder både for de elever, hvor læsning og skrivning falder nemt, og for de elever, som har vanskeligheder med det. Derfor er det væsentligt, at du jævnligt vurderer om den tekst, eleven læser, passer i sværhedsgrad. I afsnittet Løbende evaluering af elevens læsning kan du få ideer til, hvordan dette kan gøres.

 

Den første læsning sætter fokus på at lære, hvorfor og hvordan man læser. Derfor er det vigtigt, at du bruger tid på at tale med dine elever om læsningen. Samtalen skal både fokusere på tekstens indhold, og på hvordan eleven læser. Hvis eleven tøvende læser et ord højt, så spørg (når læsningen er slut), hvad det var, han tænkte over ved netop dette ord. Hvorfor tøvede han? Hvad gjorde han for at finde ud af, hvad der stod? Hvordan vidste han, at han havde læst ordet rigtigt? På den måde kan du få et billede af, hvordan eleven læser, og hvad han tænker undervejs. Eller sagt med andre ord: Du hjælper eleven med at italesætte de læsestrategier, som han mere eller mindre bevidst anvender under læsningen.

 

 

 

Læserigtighed og læsehastighed

I den allerførste læseundervisning skal eleven pege på ordene i bogen, mens han læser. På den måde sikres, at en-til-en-korrespondancen falder på plads. Eleven skal erkende, at der til hvert ord, som udtales, svarer et ord i bogen. Så snart denne korrespondance er på plads, skal eleven trænes i at få fingeren væk fra bogen igen! Fingeren vil nemlig på længere sigt være med til at sænke læsehastigheden. Fingeren skal ikke erstattes af pegekort eller andet. Eleven skal lære sig at følge teksten med øjnene uden brug af hjælpemidler.

 

Når eleven kan læse en side nogenlunde fejlfrit, så kan han genlæse den en eller flere gange med henblik på at træne hastigheden. Det er således vigtigt, at eleven kun træner læsehastighed i tekster, som eleven er fortrolig med.

 

Når eleven læser højt for dig, skal du prøve at tie stille! Går eleven i stå, så tæl til ti inde i dit hoved, før du begynder at hjælpe eleven videre. Nogle elever har brug for fred og ro til at tænke og forsøge sig frem. Hvis du afbryder tankerækken allerede efter tre sekunder, risikerer du, at eleven hurtigt lærer sig, at du klarer forhindringerne for eleven. Det eneste, eleven skal gøre, er at tie stille og vente på, at du tager over. 

 

 

 

Kvantitet og kvalitet i den første læseundervisning

Det er vigtigt, at hver enkelt elev læser meget. Ofte bliver der gennemført læsekurser og læsebånd i de yngste klasser, hvor eleverne i en periode skal læse mange bøger. Men kvantiteten bør ikke være et mål i sig selv. Eleverne skal fra den allerførste læsning lære at fokusere på, at formålet med læsning er at skaffe sig viden og oplevelser. Formålet med læsningen er ikke at kunne højtlæse korrekt, hvad der står på linjerne. Det er vigtigt, at bøgerne bliver brugt til noget og fx danner udgangspunkt for samtaler og egne skriverier. Derfor er der til alle Billebøgerne udarbejdet opgaver, som eleverne kan løse individuelt eller sammen med en makker.

 

 

 

Opgaver til Billebøgerne

Til alle Billebøgerne er udarbejdet fire opgaver

 

  1. Læs-på-linjen-opgaver: Billen – symboliserer det at læse bogen helt konkret.

Disse opgaver tager sigte på den konkrete og direkte forståelse af teksten. For at kunne følge indholdet i en bog er det fx vigtigt, at eleven kan skelne mellem bogens personer og lægger mærke til konkrete forløb. I nogle opgaver er der direkte henvisning til en side. Der står fx: ”Læs side 7 igen”. På den måde vænnes eleven forhåbentlig til, at tekster (eller dele af tekster) med fordel kan genlæses en eller flere gange, og at man på den måde får flere detaljer med i forståelsen af teksten.

 

  1. Læs-mellem-linjerne-opgaver: Billen udstyret med lup – symboliserer, at teksten udforskes.

Disse opgaver har til formål at træne inferens.Hver opgave består af tre kasser – to grå og en hvid. I de grå kasser står (eller skal stå) konkrete sætninger, som er hentet direkte fra teksten. I den hvide står (eller skal stå) ”det der står mellem de to linjer i de grå kasser”. Der er altid udfyldt tekst i mindst en kasse. Eleven skal selv udfylde den eller de sidste kasse(r). Vær opmærksom på, at der kan være flere korrekte løsninger til mange af opgaverne. Det er vigtigt, at eleverne kan argumentere for deres løsningsforslag. Det anbefales, at du sammen med gruppen eller hele klassen løser disse opgaver den første gang eller to, så du sikrer dig, at eleverne har forstået, hvad denne type opgaver går ud på.

 

  1. Læs-og-skriv-opgaver: Billen udstyret med blyant eller computer – symboliserer skrivning.

Alle bøger kan på en eller anden måde danne udgangspunkt for elevens egne skriverier. Nogle gange kan eleven lave en parallelhistorie, andre gange kan eleven digte videre fra et bestemt punkt i bogen. Nogle gange lægges op til meget fri skrivning, mens der i andre tilfælde lægges op til en mere struktureret skriveopgave. Selve skriveopgaven bør foregå på computer eller på papir, så antallet af linjer ikke forudbestemmer tekstens længde.

 

  1. Ord- og sætnings-jagt-opgaver: Billen med lasso og sæk – symboliserer, at ordene/sætningerne indfanges og gemmes. I disse opgaver sættes fokus på ord, begreber og udtryk med henblik på at styrke elevernes ordforråd og begrebsverden.

 

Det er tanken, at lærer og elev i fællesskab vælger, hvilken opgave (eventuelt hvilke to opgaver), eleven skal arbejde med i relation til den enkelte bog. Det er vigtigt, at alle elever prøver at arbejde med alle opgavetyper. De svageste læsere skal fx prøve kræfter med andet og mere end læs-på-linjen-opgaver. Ellers risikerer du, at de fejlagtigt lærer sig, at læsning kun handler om at få afkodet korrekt. 

 

 

 

Løbende evaluering af elevens læsning 

Du kan relativt enkelt følge elevens læseudvikling både i forhold til læsehastighed og læserigtighed. Du skal holde øje med læsehastighed og læserigtighed i forhold til højtlæsning, og du skal holde øje med læsehastighed og læseforståelse i forhold til stillelæsning. Det er naturligvis først og fremmest vigtigt, at eleven kan læse det, der står på linjen. Læserigtigheden skal med andre ord prioriteres højt. 

 

Husk altid at notere både dato, bogtitel og tekstens sværhedsgrad, så du kan sammenligne resultater over tid og uafhængigt af, hvilke bøger der læses i. Du kan eventuelt anvende registreringsark, som kan indgå i elevens læseportfolio. 

 

Målet for begynderlæsningen bør være, at eleven kan læse teksterne med en hastighed på mindst 17 ord/minut og med en rigtighed på mindst 90 procent. Når eleven kan opfylde dette mål, kan du gå ud fra, at læsning af alle småordene er automatiseret, og at eleven nu kan begynde for alvor at sætte fokus på at øge læsehastigheden. Husk også, at to tekster med samme lixtal ikke nødvendigvis er lige lette at læse. Læsbarheden er også afhængig af elevens forhåndsviden om emnet og af tekstens sproglige udformning. Tekster med hele sætninger, få navne, understøttende illustrationer og et interessant indhold vil som regel være lettere at læse end tekster, der ikke opfylder disse kriterier. Men ”interessant” indhold er jo ikke et absolut kriterium. Hvad der er meget interessant for den ene, kan forekomme dybt uinteressant for en anden. Lixtallet er bare en rettesnor for tekstens sværhedsgrad. Det er langt fra den fulde sandhed.

 

 

 

Sådan beregner du elevens læsehastighed

Læsehastigheden beregnes som antal læste ord pr. minut. Det bedste er, hvis du udvælger et tekststykke på mindst 100 ord til beregning af læsehastigheden.

 

Det eneste du – ud over teksten – skal bruge, er et stopur, så du præcist kan måle, hvor lang tid eleven er om at læse et givent tekststykke. Du skal beregne tiden fra læsningen starter, til den slutter. Dette uanset, om eleven undervejs stopper op og spørger om ord, og uanset at ikke alle ord læses korrekt. Du skal ikke afbryde elevens læsning undervejs. Vent til bagefter med at tale om eventuelle fejllæsninger.

 

 

 

Beregning af højtlæsningshastighed

Det er bedst at beregne højtlæsningshastigheden, når du sidder alene med eleven, så du og eleven ikke bliver afbrudt af andre elever midt i læsningen. Du skal tælle antallet af læste ord - men du kan også bruge tabellerne fra Billebøger i tal.  

Elevens læsehastighed beregnes herefter som:

 

antal læste ord : antal sekunder x 60 = antal læste ord /minut

 

Eksempel 1

En elev har læst side 4 i ”Anton. Lim på skoene”. Af tabellen fremgår, at der er 81 ord på denne side. Eleven brugte 43 sekunder på at læse teksten. Elevens læsehastighed kan herefter beregnes som:

 

81 : 43 x 60 = 113 ord/ min

 

Eksempel 2

En anden elev brugte 1 min og 27 sekunder (svarende til 87 sekunder) til at læse samme side. Denne elevs læsehastighed kan herefter beregnes som:

 

81 : 87 x 60 = 56 ord/ min

 

Du skal sammenholde læsehastigheden med læserigtigheden.

 

 

 

Beregning af stilelæsningshastighed

Stillelæsningshastigheden bør beregnes på en lidt større tekstmængde, fx en hel Billebog. På Billebøger i tal kan du se, hvor mange ord der er i de enkelte bøger. 

 

Du kan måle stillelæsehastighed på  4-8 elever på én gang. Eleverne behøver faktisk ikke læse i samme bog. Du skal bare sørge for at have noteret, hvilken bog hver enkelt læser i. Sørg for at have et ark med elevernes navne liggende foran dig, inden læsningen starter. De fleste bliver færdige i samme relativt korte tidsinterval, så du kan ikke nå både at holde øje med eleverne, skrive navne og læsetider. Start med små grupper, indtil både du og eleverne har vænnet jer til opgaven. 

 

Eleverne skal vide, at læsehastigheden måles: De skal derfor også vide, at

  • de først må starte med at læse, når du har givet besked.
  • de ikke må sige noget som helst, mens der læses.
  • hvis de støder på et ord, de ikke kan læse, må de prøve at gætte, hvad der står, og så læse videre. Hvis de spørger, forstyrrer de for meget.

Når de er færdige med bogen, skal de

  • lukke bogen og række hånden op, så du kan notere læsetiden.
  • gå i gang med opgaver til bogen, som sammen med blyanten ligger i kopi på bordet foran dem, inden læsningen går i gang.

 

Det er meget vigtigt, at du gør det tydeligt for eleverne, at læsehastighed og rigtighed i opgavebesvarelse vurderes samlet. Det nytter ikke meget at læse en tekst hurtigt, hvis man ikke har forstået indholdet. Om vurdering af rigtighed i opgavebesvarelse.

 

Læsehastigheden beregnes som ved højtlæsning af tekst, som 

 

antal læste ord : antal sekunder x 60  =  antal læste ord /minut

 

Eksempel 3 

En elev har læst  ”Anton. Lim på skoene”. Af tabellen fremgår, at der er XX ord i denne bog. Eleven brugte YY sekunder til at læse teksten. Elevens læsehastighed kan herefter beregnes som:

 

XX : YY x 60 = 113 ord/ min

 

Eksempel 4

En anden elev brugte Y min og YY sekunder (svarende til ZZ sekunder) til at læse samme bog. Denne elevs læsehastighed kan herefter beregnes som:

 

XX : ZZ x 60 = 56 ord/ min

 

Du skal sammenholde læsehastigheden med læserigtigheden.

 

 

 

Sådan beregner du læserigtighed ved højtlæst tekst

Mens eleven læser højt, markerer du med en streg på et stykke papir (som et ”ølregnskab”) hver gang, eleven ikke læser nøjagtigt, hvad der står på linjen. Du skal være meget ”skrap”. Hvis der fx står: ”Han kigger op i træet”

, så skal du notere det som fejl, hvis eleven læser ”Han kiggede op i træet”, selv om der egentlig lige så godt kunne have stået sådan.

Hvert oversprunget ord tælles som én fejl. Hver tilføjelse af ord tælles også som én fejl. Læserigtigheden beregnes som antal korrekt læste ord i procent af det samlede antal ord:

 

(samlet antal ord – fejllæste ord) : samlet antal ord x 100 =  læserigtighed

 

 

Eksempel 1

En elev har læst side 4 i ”Anton. Lim på skoene”. Af tabellen fremgår, at der er 81 ord på denne side. Eleven læste 3 ord forkert, sprang et ord over og tilføjede et ord. I alt 5 fejl på denne side. Elevens læserigtighed kan herefter beregnes som:

 

(81-5) : 81 x 100 = 94 %

 

Eksempel 2

En anden elev har fejl i 8 ord på samme side. Eleven sprang desuden 4 ord over. I alt 12 fejl. Denne elevs læserigtighed kan herefter beregnes som:

 

(81-12) : 81 x 100 = 85 %

 

 

 

Sådan vurderer du rigtigheden i opgavebesvarelsen

Når du i forbindelse med måling af læsehastighed også skal vurdere, hvor meget eleven rent faktisk forstår af den læste tekst, er det vigtigt, at du instruerer eleven i at have bogen lukket ved opgavebesvarelsen. Hvis eleven besvarer opgaver og samtidig kigger i bogen, ved du reelt ikke, om han har fået udbytte af læsningen, mens han læste, eller om besvarelsen er korrekt, fordi han bagefter har skimmet/læst sig til besvarelsen. 

 

Du kan bruge læs-på-linjen-opgaverne, når du skal vurdere elevens forståelse af den stillelæste tekst. I nogle af opgaverne står fx ”Læs side 7 igen”. Husk at instruere eleverne om, at det ikke gælder i dag. Beregn hvor mange opgaver, der er korrekt besvaret, så du og eleven kan sammenligne rigtighedsprocenten fra gang til gang.

 

Rigtighedsprocenten beregnes således:

 

antal rigtigt besvarede opgaver : antal opgaver x 100 = rigtighedsprocent ved opgavebesvarelse.

 

Husk, at stavefejl ikke tæller med i denne opgørelse. Hvis eleven har svært ved at skrive svarene, så kan du (eller en støttelærer) eventuelt læse opgaverne højt for eleven og lade ham/hende besvare mundtligt.

 

 

Eksempel 3

Eleven har læst ”Anton. Lim på skoene”, og besvaret de fire opgaver på læs-på-linjen-arket. Der er i alt 14 besvarelser fordelt på de fire opgaver: I opgave 1 skal der skrives fem navne. I både opgave 2 og 3 skal fire sætninger fuldføres, og i opgave 4 skal der svares på ét spørgsmål. Eleven svarer rigtigt på 9 ud af de 14 opgaver. Rigtighedsprocenten kan herefter beregnes til:

 

9 : 14 x 100 = 64 %

 

Eksempel 4

Denne elev har også læst ”Anton. Lim på skoene”, men har svaret korrekt på 12 ud af de 14 opgaver. Rigtighedsprocenten kan herefter beregnes til:

 

12 : 14 x 100 = 86 %